Det er foreningens formål at skabe

interesse for kunst og kultur 

Det er foreningens opgave at støtte og uddybe medlemmernes interesse for kunst.

Dette gøres ved at facilitere følgende:


  • Arrangere udstillinger af kunstværker
  • Arrangere møder om kunst, besøg på kunstudstillinger m.v.
  • Erhverve kunstværker, litteratur om kunst til bortlodning blandt medlemmerne
  • Formidling af medlemmernes kunstindkøb i forbindelse med kunstneres udstilling
  • Afholdelse af andre arrangementer til fremme af kunstneriske interesser
  • Varetage medlemmernes interesse for udsmykning af arbejdspladsen m.v.

De frivillige

Kunstforeningens bestyrelse og venner består af en dedikeret gruppe af frivillige, der brænder for at fremme kunst og kultur. De bidrager med deres tid, energi og ekspertise for at sikre, at foreningen fungerer gnidningsfrit og kan tilbyde spændende kunstoplevelser og aktiviteter til medlemmerne.


Bestyrelsen arbejder tæt sammen om at planlægge og gennemføre en række aktiviteter, herunder kunstudstillinger, Pop-up's og andre kulturelle arrangementer. De sørger for at skabe et varieret program, der appellerer til alle foreningens medlemmer - kunstelskere og nybegyndere, og er altid åbne for nye ideer og initiativer, der kan berige foreningens tilbud.